Dit indlæg

Hvis du har lyst til at bidrage med indlæg på denne blog bedes du sende det til min mailadresse, susiemaclean@gmail.com, så skal jeg nok udgive det. Ud over det, er du altid velkommen til at kommentere indlæggene. God fornøjelse.

lørdag den 21. april 2012

Endelig sol på Costa del Sol

I går kom vi ned til kysten vest for Málaga og blev mødt af solen!
Størstedelen af gæsterne tog alligevel med på tur til Málaga i dag, og det var en hyggelig tur med besøg både på fødevaremarkedet og byens ældste bar. Efter den samlede tur, var de fleste på Picasso-museet, og vi gik og kikkede på røde løbere meget af dagen, fordi der i øjeblikket er biograf-festival i Málaga.

En af de sjove ting, vi så i domkirken var dette specielle lod, som brugt blev brugt for at holde styr på linier og vinkler, da kirken blev bygget.


fredag den 20. april 2012

Jerez og videre til Gibraltar og Ronda

Masser af gode oplevelser. - Når man lige ser bort fra vejret. Heldigvis har vi ikke fået mere regn, så det er ikke så galt.

I Jerez så vi både heste og sherry.

En af de flotte oplevelser på Gibraltar var Sct. Michaels cave, hvor vi også så dette neanderthal kranie.


I Ronda forsøgte vi at holde varmen, mens vi nød de flotte udsigter.

tirsdag den 17. april 2012

Cordoba og Sevilla

Søndag morgen gik turen mod nordvest, og vi ankom til Cordoba ved middagstid i flot vejr med høj sol. Som sædvanlig boede vi lige op ad moske-katedralen, som vi selvfølgelig besøgte om eftermiddagen.


Mandag videre til Sevilla med bl.a. jødekvarter, katedral og sejltur. Vejret var flot men noget koldt. I dag har det været lunere til en mere afslappet oplevelse af byen, og nu er vi ved at være klar til flamencoshow.

søndag den 15. april 2012

Albayzin ved nat

Som afslutning på en kold og våd dag, satte vi os i bussen i aftes og kørte til den ældste del af Granada, Albayzin. Vejrguderne var med os, og vi fik lov at opleve denne helt specielle mauriske bydel i tørvejr.
Fra Sct. Nicolas pladsen havde vi en fantastisk udsigt til det oplsyte Alhambra, som stod mod en baggrund af skyer oplyst af den moderne bydel nedenfor.


Lidt senere kom vi forbi en typisk maurisk (muslimsk) hesteskoformet indgang med jødestjerner og selfølgelig beboet af kristne.