Dit indlæg

Hvis du har lyst til at bidrage med indlæg på denne blog bedes du sende det til min mailadresse, susiemaclean@gmail.com, så skal jeg nok udgive det. Ud over det, er du altid velkommen til at kommentere indlæggene. God fornøjelse.

fredag den 10. maj 2013

De sidste dage i Torre del Mar

Torsdag var det markedsdag, hvor der blev gjort nogle gode handler. Mange af os gik nu først en ordentlig tur rundt i byen og fik kikket på de forskellige specielle ting, der er i sådan en helt almindelig spansk by med nogle turister - men som ikke er særlig påvirket af det.
Eftermiddagen blev for manges vedkommende brugt på stranden, og der er også dømt afslapning i dag. Vi skal først afsted fra hotellet i aften, så der bliver tid til en tur til indkøbscenteret samt et farvel til favorit-baren og strandforretningerne, inden det går mod lufthavnen.

onsdag den 8. maj 2013

Málaga

Dagen i dag blev brugt i Málaga. Langt de fleste af gæsterne var med på turen, hvor vi både kørte panorama-tur og var på en lang, guidet tur i centrum med lokalguiderne Rita og José.
Bagefter var der tid på egen hånd til besøg på Picasso-museet, frokost mm, inden vi kørte tilbage mod Torre del Mar gennem den østlige del af Málaga. Undervejs så vi bl.a. den bydel, som englænderne byggede omkring år 1900.
Udsigt mod domkirken fra den nyrenoverede havne-front.

tirsdag den 7. maj 2013

Alhama de Granada

Mandag bød på en usædvanlig smuk tur i bjergene bag Torre del Mar. Den store pause var i Alhama da Granada, hvor vi gik og kiggede på den spændende gamle bydel, som er kendt for sin flotte slugt, men som også er speciel ved ikke at være blevet ændret af den moderne udvikling hverken i form af store renoveringer eller nybygninger.
Og så var det meget flottere i solskin! 

Efter besøget inde i byen tog vi ud til kurbadet, hvor vi nød synet af både den helt gamle del og også Dronning Isabels bad, som er ca. 500 år gammelt - og stadig bruges.

Kurbadets historie går tilbage til romertiden - og denne del er dels romersk og dels maurisk.

Desværre blev vores besøg udvidet med halvanden time, da bussen brød sammen. Heldigvis var cafeen åben, og fuglene sang af hjertens lyst i parken ved siden af, så det var ikke så slemt endda.

Søndagsmiddag i det fri!

Vores tur søndag gik til Torrox og Frigiliana, hvor vi både kom til konfirmation (primer comunion), på kirkegården, spiste frokost i det fri, smagte lokal vin og fik guidede ture i begge byerne.
Marías cortijo med Frigiliana i baggrunden 

Hygge med masser af lokale specialiteter