Dit indlæg

Hvis du har lyst til at bidrage med indlæg på denne blog bedes du sende det til min mailadresse, susiemaclean@gmail.com, så skal jeg nok udgive det. Ud over det, er du altid velkommen til at kommentere indlæggene. God fornøjelse.

fredag den 7. november 2014

FULD FART FREM! :-)

Restlageret af bogen "Fuld fart frem" sælges nu til dumping-pris.
Følg linket: https://www.createspace.com/4601215
God fornøjelse

torsdag den 24. april 2014

Fuld fart frem

Min nyeste bog er nu til salg via Createspace
Følg dette link, hvis du har lyst til at læse om ændringer i et menneskeliv og i et område på samme tid. God fornøjelse:
https://www.createspace.com/4601215 


fredag den 7. marts 2014

Fortsættelse følger :-)

Hvis du fortsat har lyst til at følge med i mine oplevelser, kan du finde mig på facebook: Susie Rejseleder.
På gensyn!

mandag den 30. december 2013

Jul i Rothenburg

En hel busfuld mennesker mødtes i Kolding en grå og regnfuld decembermorgen - nærmere bestemt 4. søndag i advent, d. 22. dec. Inde i bussen var der pyntet op med guirlander, nissehue og godt humør. Den første dag brugte vi på at køre ned gennem Tyskland og lære hinanden at kende.
Dagen efter tog vi på udflugt til Würzburg

Her står det meste af gruppen udenfor Der Residenz - et imponerende barok-palæ fra 1700-tallet, hvor vi fik en rigtig god rundvisning, inden vi gik en tur i resten af byen. Det flotteste på den tur var nok den gamle bro med udsigt til Marienberg på den modsatte side af floden Main:

Efter frokost og besøg på julemarked, kørte vi tilbage til Rothenburg, og gik igen på marked, for lillejuleaften er afslutningen på juleforberedelserne og dermed julemarkederne i Tyskland. Det var en stor oplevelse med spændende ting til salg i de mange boder - incl. glühwein og bratwurst.

Juleaftensdag startede med endnu et besøg i den gamle del af Rothenburg (her set gennem en af de gamle byporte). Vi ville nemlig ind at se julemuseet og den største butik man kan forestille sig midt i middelalderbyen - fyldt til bristepunktet - udelukkende med julesager.


Om eftermiddagen var en del af os i kirke, og nogle nåede endda en lille ekstra tur ud gennem porten i den anden ende af byen for at nyde udsigten, inden vi satte os ned til en lidt usædvanlig gudstjeneste med krybbespil, hvor jomfru María gav julegaver til de hellige tre konger.
Aftenen blev nydt med fantastisk god mad (bortset fra gummiboldene), gaver, og traditionel julehygge.

Juledag var afsat til hygge - og en guidet tur i byen. Ovenfor ses udsigten ud af byen gennem et af de gamle skydeskår i den intakte bymur.
Dagen efterr gik det hele vejen tilbage nordpå gennem Tyskland og videre til stort set alle dele af landet.
Jeg takker jer alle for en god tur og ønsker alle et godt Nytår med glæde og gode oplevelser.

fredag den 20. december 2013

Rothenburg ob der Tauber

Så er forberedelserne til juleturen ved at være på plads. Det er en bustur, hvor vi kører fra Danmark tidligt søndag morgen, og først på aftenen når vi vores hotel i den smukke middelalderby Rothenburg.

I det område vil vi holde jul og bl.a. besøge julemuseet Käthe Wohlfahrt. Torsdag går turen hjem igen efter forhåbentlig nogle skønne dage i det Sydtyske.

mandag den 2. december 2013

Fotodagbog fra turen til Altenahr.

Meget tidligt onsdag morgen var der afgang med en lækker fem-stjernet bus, og vi kom hurtigt dernedad. Dvs indtil vi nærmede os Hamborg, hvor vi brugte en masse tid i kø. Resten af dag gik som forventet i novmebervejret, hvor det regnede meget af tiden, og det blev selvfølgelig mørkt længe inden vi nåede vores mål, Altenahr, syd for Köln.

Næste morgen så vi hvilket flot område vi var kommet til, da vi skyndte os ind i bussen i det begyndende dagslys, som forsat skulle finde vej gennem skyerne.

Første stop var den flotte domkirke i Köln, som i øvrigt var noget af det eneste som slap stort set uskadt gennem krigen. Ovenover ses et lille udsnit af de flotte gulvfliser med et indlagt grundris af domkirken.

Derefter var det julemarked tid. Der var flere forskellige i byen, og det ene lå lige op ad domkirken.

Jeg nåede også ind i et flot julepyntet indkøbscenter, hvor jeg fandt denne flotte legems-store engel.

Torsdag eftermiddag nåede vi en tur over i nabodalen, hvor vi så vinkældre og fik rigtig gode smagsprøver.

 Fredag kørte vi sydpå til den skønne gamle by, Trier, hvor vi gik ind i byen gennem den imponerende gamle byport.

En af de sjove oplevelser for mig var at se den gamle katolske domkirke, som har mange arkitektoniske træk fælles med bygningsværker bygget af muslimerne i Sydspanien for godt tusind år siden.

Lørdag formiddag var det så tid til en dejlig spadseretur i området omkring Altenahr. Det er en by med ca. 1200 indbyggere som ligger i en smal dal ved floden Ahr. Heldigvis slap den uskadt gennem 2. verdenskrig, så vi kunne nyde alle de flotte broer og bygninger, som har ligget her i århundreder.

Rejselederen Anders i den røde jakke og hotelejeren Rudi, som står til venstre for ham gav os en god guidet tur, som blev afsluttet med glühwein og frokost.

Sidste tur i denne omgang gik til den utroligt hyggelig by, Ahrweiler, hvor vi igen så en speciel og flot domkirke og et julemarked.  Desuden var vi også en tur inde omkring den tidligere synagoge, hvor der var en kunstudstilling.


Søndag morgen gik turen tilbage til Danmark, og vi var så heldige at køre igennem uden nogen former for forsinkelser eller problemer, så vi nåede hjem tidligere end beregnet. Vi fik endda solen at se for første og eneste gang på vores 5 dages tur.

fredag den 29. november 2013

Trier

I dag var vi igen på heldagsudflugt. Denne gang gik turen til Trier, hvor vi først havde en spændende guidet byvandring og derefter tid på egen hånd til at nyde den flotte og meget gamle by  -  og julemarkederne.
Vores spadseretur begyndte og endte ved den gamle byport, som hedder den sorte  port.