Dit indlæg

Hvis du har lyst til at bidrage med indlæg på denne blog bedes du sende det til min mailadresse, susiemaclean@gmail.com, så skal jeg nok udgive det. Ud over det, er du altid velkommen til at kommentere indlæggene. God fornøjelse.

mandag den 30. december 2013

Jul i Rothenburg

En hel busfuld mennesker mødtes i Kolding en grå og regnfuld decembermorgen - nærmere bestemt 4. søndag i advent, d. 22. dec. Inde i bussen var der pyntet op med guirlander, nissehue og godt humør. Den første dag brugte vi på at køre ned gennem Tyskland og lære hinanden at kende.
Dagen efter tog vi på udflugt til Würzburg

Her står det meste af gruppen udenfor Der Residenz - et imponerende barok-palæ fra 1700-tallet, hvor vi fik en rigtig god rundvisning, inden vi gik en tur i resten af byen. Det flotteste på den tur var nok den gamle bro med udsigt til Marienberg på den modsatte side af floden Main:

Efter frokost og besøg på julemarked, kørte vi tilbage til Rothenburg, og gik igen på marked, for lillejuleaften er afslutningen på juleforberedelserne og dermed julemarkederne i Tyskland. Det var en stor oplevelse med spændende ting til salg i de mange boder - incl. glühwein og bratwurst.

Juleaftensdag startede med endnu et besøg i den gamle del af Rothenburg (her set gennem en af de gamle byporte). Vi ville nemlig ind at se julemuseet og den største butik man kan forestille sig midt i middelalderbyen - fyldt til bristepunktet - udelukkende med julesager.


Om eftermiddagen var en del af os i kirke, og nogle nåede endda en lille ekstra tur ud gennem porten i den anden ende af byen for at nyde udsigten, inden vi satte os ned til en lidt usædvanlig gudstjeneste med krybbespil, hvor jomfru María gav julegaver til de hellige tre konger.
Aftenen blev nydt med fantastisk god mad (bortset fra gummiboldene), gaver, og traditionel julehygge.

Juledag var afsat til hygge - og en guidet tur i byen. Ovenfor ses udsigten ud af byen gennem et af de gamle skydeskår i den intakte bymur.
Dagen efterr gik det hele vejen tilbage nordpå gennem Tyskland og videre til stort set alle dele af landet.
Jeg takker jer alle for en god tur og ønsker alle et godt Nytår med glæde og gode oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar