Ja, det har altså ikke noget med gruppen at gøre, men jeg skal love for, at det er et køligt forår vi er rendt ind i! Gruppen består af virkelig søde voksne mennesker, og vi er kommet rigtig godt i gang.
Sidst på eftermiddagen var de fleste med mig en tur på den lokale kirkegård ovenfor Granada, hvor vi så den spændende måde, Sydspanierne håndterer den ende af livet på.
Bl.a. så vi mange forskellige englestatuer. Statuer af Jesus og Jomfru Maria var også rigt repræsenteret blandt de forskellige "haver" og det mest imponerende var naturligvis nicherne eller hylderne, som kisterne bliver skubbet ind i, hvorefter der bliver sat en plade foran - i stedet for en gravsten, som man ser det i Danmark og andre steder, hvor der ikke er klippeundergrund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar