Dit indlæg

Hvis du har lyst til at bidrage med indlæg på denne blog bedes du sende det til min mailadresse, susiemaclean@gmail.com, så skal jeg nok udgive det. Ud over det, er du altid velkommen til at kommentere indlæggene. God fornøjelse.

søndag den 29. april 2012

Regntid!

Det er dog utorligt så vejret er anderledes end tidligere!
Her i Sydspanien skulle vi være ved slutningen af regntiden: Iflg. statistikkerne får 25 dage med regn i løbet af marts og april tilsammen. I år nåede vi op på to nætter og to dage indtil midten af april, men så skal jeg ellers love for at vejrguderne har velsignet os med regn lige siden.
Landmændene smiler og drikker en ekstra carajillo mens de kigger ud på vejret inde fra cafeen. Lige ved siden af sidder en gruppe unge mennesker, som er "rejst foråret i møde" oppe fra kulden i Barcelona. De ser noget slukørede ud, da de har planlagt en lang vandretur i bjergene. De lokale udlændinge sidder med deres kaffe og brandy og kigger på det hele. Nogle af dem glæder sig med landmændene, andre er lidt triste fordi det er ved tiden, de tager til Nordeuropa for sommeren, og de havde nok håbet på at slutte af med nogle rigtig flotte dage her sidst i april. Ind imellem det daglige livs små trængsler og udfordringer, bliver vi pludselig samlet i et fælles udtryk af overraskelse og latteren kommer frem på alle ansigter, da en turist-familie - sandsynligvis fra England kommer forbi i shorts og t-shirts beskyttet af paraplyer og gåsehud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar