2. dag i Sevilla begyndte med at langt størstedelen af gruppen tog med på en spadseretur til den utroligt smukke Plaza España.
Derfra videre gennem tobaksfabrikken og til kongeslottet, hvorefter hver især hyggede sig og så det, de var mest interesseret i.
Om aftenen skulle vi til flamencoshow. Turen dertil blev krydret med en stor lokal begivenhed - nemlig en studenterdemonstration med 10-tusinder af deltagere, som demnostrerede mod nedskæringerne indenfor det offentlige uddannelsessystem. De var alle i godt og humør og gjorde pænt plads for os, da vi skulle krydse gaden.
Onsdag bød på 2 store oplevelser: Den Kongelige Andalusiske Kunstrideskole og et besøg på en sherrybodega, hvor vi både så på produktion og fantastiske kunstværker og antikviteter og afsluttede besøget med rigelige smagsprøver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar