Da alle havde sat sig godt til rette i bussen kørte vi lige en tur rundt i centrum af Pamplona forbi det store fæstningsanlæg, inden vi kørte mod sydøst. Vores første besøg i dag var i Zaragoza, hvor vi bl.a. så basilikaen for den hellige jomfru af søjlen "Virgen del Pilar", som er den ældste skytshelgen i Spanien.
Vi var nu ikke kun betaget af helgeninden men også af den flotte udsmykning - og de to ueksploderede bomber fra borgerkrigen.
Efter frokost gik det videre mod Montserrat. Endnu en stor oplevelse. Klosteret, som ligger langt oppe ad Mntserrat bjerget indbyder til fred og fordybelse, og det tog vi til os - og fortsatte turen med stille Mozart-musik i bussen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar