Så er endnu en uge ved at være forbi her på Costa del Sol - hvor solen den skinner. Og det gør den, vi har været heldige denne uge.
I tirsdags, da vi var i Ronda, var der godt nok ikke meget varme i luften, men vi havde alligevel en hyggelig tur rundt i den gamle bydel, hvor vi bl.a. så kirken med balkon.
Onsdag gik turen til Málaga, og denne gang fik vi også tid til at køre op og nyde udsigten ned over havnen og tyrefægter-arenaen fra Gibralfaro.
Efter en dag på egen hånd på hotellet og i omegnen, var det blevet tid til afskedsmiddag, hvor vi bla.a blev præsenteret for et fantastisk fiskebord - med rejer, som vi selv skulle pille (!)
Fredag morgen går det atter mod lufthavnen, og gruppen rejser tilbage til Danmark, mens jeg bliver hernede og modtager endnu en gruppe rejseglade danskere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar