Dit indlæg

Hvis du har lyst til at bidrage med indlæg på denne blog bedes du sende det til min mailadresse, susiemaclean@gmail.com, så skal jeg nok udgive det. Ud over det, er du altid velkommen til at kommentere indlæggene. God fornøjelse.

mandag den 15. april 2013

Hu hej, hvor det går!

Der er fart på, når vi sådan er på rundtur. Den ene dag Granada med al hyggen og al dens historie, og næste dag videre til  Cordoba.
Det ene sted mere smukt og spændende end det andet, og masser af gang i fotografiapparaterne!

I Cordoba var den store oplevelse Katedral/Moskeen, som vi nød både indefra og udefra. Det tidligere jødekvarter og det muslimske kvarter fik nu også sin del af opmærksomheden i løbet af eftermiddagen.
Søndag aften var vi på en restaurant midt i den historiske del af byen, hvor den stod på bl.a. tyrehale-ragout.

Mandag fulgte vi den gamle romerske hovedvej "Via Augusta" til Sevilla med stop i middelalderbyen, Carmona.
Efter eftermiddagens gåtur sluttede vi af med en afslappende tur på Guadalquivir - bl.a. med udsigt til Alamillo-broen, som blev designet af Calatrava til EXPO-92.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar