Dit indlæg

Hvis du har lyst til at bidrage med indlæg på denne blog bedes du sende det til min mailadresse, susiemaclean@gmail.com, så skal jeg nok udgive det. Ud over det, er du altid velkommen til at kommentere indlæggene. God fornøjelse.

onsdag den 25. september 2013

Spaniens Tropiske Kyst

Ja, sådan lyder den danske oversættelse af navnet på dette område, og vi har fortsat fantastisk godt vejr her i Almuñecar. Imidlertid er internet-forbindelserne utroligt dårlige, og jeg har ikke haft held til at lægge billeder på bloggen denne gang.
Det betyder nu ikke, at vi har kedet os og ikke lavet noget spændende. Jeg bliver blot nødt til at henvise til tidligere indlæg under "Costa Tropical" for at se billeder fra området.

Søndag var vi på en heldagstur til Granada og Alhambra. Det var endnu engang en mægtig stor oplevelse at se disse smukke gamle kongelige paladser fra den mauriske tid, og vi blev kompetent vist rundt af Nico og Robert.
Mandag var det mere øjnene end benene, der skulle bruges, da vi kørte op i de imponerende bjerge på sydsiden af Sierra Nevada i det område, som kaldes Alpujarras. Her besøgte vi små landsbyer og var inde at se et skinketørreri, inden vi hen på eftermiddagen vendte næsten tilbage mod kysten.
Tirsdag morgen blev vi mødt af en ny chauffør og en anden bus, som kørte os ad den smukke gamle landevej til Maro, hvor vi efter lang ventetid var nede at se de store drypstenshuler. De er flotte og det er utroligt at tænke sig, at de er dannet over hundreder af millioner af år. Derefter kørte vi videre til Frigiliana til frokostpause og en tur rundt i byen og op og ned ad alle trapperne.
For lidt siden kom vi så hjem fra den sidste udflugt i denne omgang, og den gik til Málaga, hvor vi var rundt at se på noget af den gamle bydel sammen med Auxi, inden det blev tid til bl.a. Picasso museet og hygge i gaderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar