I går morges var alle klar til en lang og oplevelsesrig dag. Første stop var nu en motorvejsrast - men en af de bedre, og derefter kørte vi til Gibraltar hvor vi var på Rocktur i nationalparken, og Afrika var så god at titte frem mellem skyerne, da vi var klar til at nyde udsigten mod syd.
Senere var det drypstenhuler og aber inden frokosten i byen. Da vi kom tilbage til Spanien stod vores søde chauffør og hentede os på den allerførste parkeringsplads.
Eftermiddagsturen gik gennem de smukke bjerge op til Ronda ad en temmelig dårlig vej, men vi nåede frem, og var så klar til en spansk aften. Den begyndte med en hyggelig tur rundt i byen efter fulgt af tapas på en af tyrefægterbarerne og endelig en rigtig tradiotnel middag med bl.a. en lækker paella.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar