Dit indlæg

Hvis du har lyst til at bidrage med indlæg på denne blog bedes du sende det til min mailadresse, susiemaclean@gmail.com, så skal jeg nok udgive det. Ud over det, er du altid velkommen til at kommentere indlæggene. God fornøjelse.

tirsdag den 2. oktober 2012

Sevilla

I går og i dag er vi i Sevilla. En imponerende by med sine knap 800.000 indbyggere.
Hovedstaden i Andalusien mødte os med solskin og varme, så det blev en rigtig god dag rundt i byen i går eftermiddag, og det gjorde vi færdig med en sejltur på Guadalquivir, hvor vi ud over alle de traditionelle attraktioner, sad og undrede os over hvordan de vil få det nye tårn bag den ældste bro til at passe ind i bybilledet.
Tirsdag og endnu en smuk og varm sensommerdag. Vi gik en tur i den sydlige del af byen, hvor vi bl.a. flere gange stødte på Sevillas motto, som er et symbol fra sltuningen af 1200-tallet - selvom det ser meget moderne ud.
Her fandt jeg det på en stor reklame for en udstilling, men det er også på kloakdæksler, siden af busserne, kommunens biler, skilte osv.
Det var en af de første konger i Sevilla, som levede i en tid med store omvæltninger og kampe mellem ledere af de forskellige kongeriger og grevskaber i Spanien. Han trak sig efterhånden tilbage til Sevilla, for det var det eneste sted, han for alvor følte sig tryg og havde fuld opbakning.
Mottoet består af bogstaver og et garnnøgle. Det læses: "No madejado", som betyder "Hun har aldrig ladt mig i stikken". (Hun er selvfølgelig Sevilla).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar